4 dage på Højskolen

Højskoledagene er en grundig forberedelse til selve rejsen. Vi skal både forberedes ved at lære hinanden at kende, men også ved at høre om Italien, se billeder og smage på Italien. Dagene byder på foredrag, film og madlavning, som alt sammen handler om Italien.

 

Udover den italienske inspiration og forberedelse til selve rejsen skal vi ud i det nordvestfynske, have en ægte højskoleoplevelse med morgensang, workshop med højskoleeleverne og selvfølgelig en fortælling om Brenderup Højskole.

Programmet kommer allerede nu med sikkerhed til at indeholde foredrag om Apulien, vinsmagning medens vi laver Bruschetta, gode gåture med besøg hos lokale og foredrag om højskolen ved forstander Ole Dedenroth

Du får naturligvis det endelige dagsprogram når tiden nærmer sig.

Rejsen

DAG 5

Fredag morgen efter en tidlig morgenmad kører bussen os til Kastrup. Vi flyver over München til Bari hvor vi lander sent om eftermiddagen.  Vi indlogerer os på hotellet som ligger en lille times kørsel fra lufthavnen, slapper af og nyder et skønt aftensmåltid på samme tid som de lokale.

DAG 6

Lørdag morgen begiver vi os afsted på en heldags udflugt til Castel del Monte, den fantastiske og mystiske ottekantede borg bygget af den meget spændende og karismatiske Federico den 2 som har efterladt sig uudslettelige spor specielt i den nordlige del af regionenEfter en dejlig frokost, kører vi hjem til vores hotel og holder eftermiddagen fri.

DAG 7

Søndag byder på et smut til naboregionen Basilicata`s  højdepunkt Matera. Matera er en af de helt store seværdigheder og var europæisk kulturhovedstad i 2019. Matera er desuden, ligesom Castel del Monte, erklæret en del af UNESCO´s verdensarv og har en besynderlig og magisk dragende kraft. Vi ankommer om formiddagen, nyder byen og får fri til frokost på egen hånd. Tidligt på eftermiddagen vender vi hjem til hotellet igen og sætter os til bords kl. 20.00

DAG 8

Mandag tager vi afsted efter morgenmaden og bevæger os sydpå imod den uimodståelige

Valle D`Itria, Itriadalen som er frodigt grøn og bakket. Vi skal nyde Trulli`erne i Alberobello og charmeres af den vidunderlige hvide by Martina Franca. Fælles frokost på en hyggelig lokal restaurant. Vi vender hjem til hotellet sidst på eftermiddagen.

DAG 9

Tirsdag slapper vi af om formiddagen og har fri til at sove længe .

Efter en frokost på egen hånd tager vi tidligt på eftermiddagen på en lille udflugt til byen Andria, hvor vi  besøger en af de nyere vinproducenter, som på fornem vis repræsenterer området med deres dejlige rødvine lavet på Nero di Troia’ druen. Efter en guidet tur i Andria sent på eftermiddagen er der fri et par timer til at nyde den pulserende by.  Tidligt på aftenen bevæger vi os hjem til hotellet og det ventende aftensmåltid.

DAG 10

Onsdagen står i Frederik II`s tegn og bringer os til Trani og Barletta. Vi har den dygtige, lokale guide Maria med os, som vil sætte os ind i lokalområdets historie og kultur og som vil fortælle historien om Federico Secondo hvis eskapader i Syditalien er legendariske. Fælles, arrangeret frokost på lokal restaurant inden vi tager hjem til hotellet sidst på eftermiddagen.

DAG 11

Torsdag formiddag tager vi ud i naturen for at besøge national parken Alta Murgia. Dagen er sat af til at vandre lidt, nyde en picnic med lokale specialiteter i det fri. Om eftermiddagen skal vi besøge endnu en perle af en kystby nemlig Polignano a Mare, som har en skøn gammel bykerne. Domenico Modugno, ophavsmand til den kendte sang “Volare” er født i byen og en flot statue af bysbarnet pryder havnefronten. Afslutnings fest på hotellet med sang og musik.

DAG 12

Fredag morgen spiser vi morgenmad  og flyver hjem fra Bari over middag til Kastrup hvor vi lander tidligt på aftenen.

Det Praktiske

Pris: 12900 kr.

På dobbeltværelse, enkeltværelsestillæg 1000 kr.

Prisen inkluderer værelse med delt bad på højskolen.

Værelse med eget bad i Italien.

Helpension på højskolen, halvpension på rejsen, al transport og entreer.

Deltagerantal og tilmelding

Der kan højst være 20 deltagere og der skal mindst være 12 deltagere for at rejsen gennemføres.

Senest 7 uger før rejsen gives der besked om rejsens gennemførelse.

Ved tilmelding betales et tilmeldingsgebyr på 1000 kr.  - som returneres hvis rejsen ikke gennemføres.

Når du har sendt din tilmelding modtager du en mail med kontonummer, hvortil tilmeldingsgebyr overføres.

Restbeløbet indbetales 1 måned før afrejse.

Afbestillingsforsikring

Vær opmærksom på at du ved afbud senere end 6 uger før rejsen er forpligtet til at betale den fulde pris, da alle rejseudgifter er betalt på dette tidspunkt, hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring.

Se evt. Europæiske rejseforsikring

Flybilletter, Boardingpas og Bagageregler

Flybilletter og boardingpass udleveres i lufthavne umiddelbart inden afgang. 

 

Du må medbringe

1 stk. bagage på 20 kg.

1 stk. håndbagage max 55 x 44 x 20 cm (max 8 kg)

Derudover 1 mindre håndtaske

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54
5464 Brenderup
Telefon: 6444 2414
Fax: 6444 2337
mail: kontor@brenderuphojskole.dk

www.brenderuphojskole.dk

Rejseledere: Mikael Zacho og Jakob Falck

Kursusansvarlig
Mikael Zacho: rejseleder, sproglærer og guitarist

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54, 5464 Brenderup

64 44 24 14

kontor@brenderuphojskole.dk