4 dage på Højskolen

Højskoledagene er en grundig forberedelse til selve rejsen. Vi skal både forberedes ved at lære hinanden at kende, men også ved at høre om Italien, se billeder og smage på Italien. Dagene byder på foredrag, film og madlavning, som alt sammen handler om Italien.

 

Udover den italienske inspiration og forberedelse til selve rejsen skal vi ud i det nordvestfynske, have en ægte højskoleoplevelse med morgensang, workshop med højskoleeleverne og selvfølgelig en fortælling om Brenderup Højskole.

Du får naturligvis det endelige dagsprogram når tiden nærmer sig.

Rejsen

DAG 5

Vi tager afsted fra Brenderup sidst på morgenen mod Billund og lander i Pisa først på eftermiddagen. Videre i bus til Levanto hvor vi ankommer og indkvarterer os på hotellet. Aftensmåltidet nyder vi på Trattoria L`igea.

DAG 6

Vi starter dagen tidligt med at stifte bekendtskab med  Cinque terre byerne. Vi vil benytte tog eller båd afhængigt af hvad der er muligt og får således et overblik over disse 5 små perler. Vi starter med et ophold i først Riomaggiore og siden Manarola. Derefter tager vi toget til stationen i Corniglia som ligger nedenfor byen. Vi går op til byen ad landevejen og nyder en frokost i denne smukke højtbeliggende by. Efter at have nydt denne midterste by går vi ned igen og tager toget hjem til Levanto og holder fri et par timer. Vi mødes igen kl 18 og tager en rundtur i vores egen hyggelige by. Aperitif i køkkenet og aftensmad kl 20.00 på  Trattoria L`igea.

DAG 7

Efter morgenmaden tager vi toget til Monterosso, vores naboby. Vi nyder den smukke by en times tid, får kaffe og drager derefter videre ad stien til Vernazza. Denne gåtur er smuk men krævende, hvis man ikke er godt gående. Specielt starten af turen byder på en lang opstigning og man må regne med en 2-3 timers tur afhængig af gruppens form og tempo. Den gruppe der ikke går, tager toget til Vernazza hvor man spiser frokost. Vi, i grupperne, tager hjem hver for sig eller sammen afhængigt af behov og lyst og er hjemme i Levanto om eftermiddagen som er fri. Kl 19 er der vinsmagning i køkkenet hvorefter vi sætter os til bords i vores eget køkken.

DAG 8

Efter morgenmaden skal vi på en guidet tur i Levanto. Med lokal ekspertise skal vi høre om lokalområdet og opleve det til fods. Ved middagstid er vi i byen igen og der er tid til at spise frokost på egen hånd. Eftermiddagen og aftenen fri til egne udfoldelser.

Rejselederen køber ind til madlavning og fællesspisning om aftenen i vores eget køkken.

Vi spiser, synger og får et glas vin.

DAG 9

Efter morgenmaden kan der holdes fridag eller man kan vælge at tage med på en tur til den spændende storby Genova. Vi tager formiddagstoget lidt over 10 og er fremme i Genova lidt over 11. Togturen langs vestkysten er utrolig flot. Vi tager et eftermiddagstog hjem lidt i 5 og er hjemme i Levanto ved 6 tiden. Aftensmad på La Picea.

DAG 10

Tidligt på formiddagen besøger vi nabobyen Bonassola til fods. Den afslappede badeby ligger en lille times gåtur langs vandet. Rejselederen foreslår en arrangeret, egenbetalt frokost i Bonassola. Smagning af pesto og lokale liguriske delikatesser kl. 19.00. 20.30 Let aftensmåltid i køkkenet. 

DAG 11

Formiddagstur med toget til Vernazza. Vi besøger Lise og hendes Italienske mand som producerer vin på skråningerne. Vinsmagning og picnic. Eftermiddagen fri til egne eskapader mens rejselederne igen køber ind for at kunne trylle i køkkenet om aftenen.

Alle er naturligvis velkomne til at komme med ønsker og forslag samt deltage i forberedelserne til denne festlige afslutningsaften med dejlig mad, sang og musik.

DAG 12

Efter morgenmaden er der tid til afslapning og en formiddagsdukkert inden der er afgang mod Pisa ved 11 tiden. Ankomst 22.45 i Billund.

Det Praktiske

Pris: 12900 kr.

inkluderer: Højskoleophold, transport, logi, undervisning, udflugter og halvpension på rejsen.

Prisen er pr. person i dobbeltværelse.

Enkeltværelsestillæg 1000 Kr.

Deltagerantal og tilmelding

Der kan højst være 20 deltagere og der skal mindst være 12 deltagere for at rejsen gennemføres.

Senest 7 uger før rejsen gives der besked om rejsens gennemførelse.

Ved tilmelding betales et tilmeldingsgebyr på 1000 kr.  - som returneres hvis rejsen ikke gennemføres. Ved framelding mere end 6 uger før kurset returneres 700 kr. af depositum.

Når du har sendt din tilmelding modtager du en mail med kontonummer, hvortil tilmeldingsgebyr overføres.

Restbeløbet indbetales syv uger før afrejse.

Afbestillingsforsikring

Vær opmærksom på at du ved afbud senere end 6 uger før rejsen er forpligtet til at betale den fulde pris, da alle rejseudgifter er betalt på dette tidspunkt, hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring.

Se evt. Europæiske rejseforsikring

Flybilletter, Boardingpas og Bagageregler

Flybilletter og boardingpass udleveres i lufthavne umiddelbart inden afgang. 

 

Du må medbringe

1 stk. bagage på 20 kg.

1 stk. håndbagage max 55 x 44 x 20 cm (max 8 kg)

Derudover 1 mindre håndtaske

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54
5464 Brenderup
Telefon: 6444 2414
Fax: 6444 2337
mail: kontor@brenderuphojskole.dk

www.brenderuphojskole.dk

Rejseledere: Mikael Zacho og Jakob Falck

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54, 5464 Brenderup

64 44 24 14

kontor@brenderuphojskole.dk