NORDVEST FYN PÅ CYKEL

Med Brenderup Højskole som udgangspunkt vil vi ad de mindre veje opleve dette hjørne af Fyn på daglige cykelture, der vil bringe os gennem smuk natur med skov, strand og agerland. Vi skal besøge historisk og kulturelt interessante steder bl.a. herregårde og købstaden Bogense. Onsdag skal vi ud på Lillebælt for at se marsvin. En sejltur på 3 timer. Aftenerne vil være med foredrag, sang og andre fællesaktiviteter. Et kursus for dig, der kan lide at være udenfor og hvor kombinationen af glæde ved samværet med andre, motion og oplysning er i højsædet.

Der er mulighed for at leje en cykel.

BRENDERUP

Højskolelivet

Vi er beliggende på Nordvestfyn. Med plads til 60 elever bliver intimiteten og nærværet de naturlige ankerpunkter i vores dagligdag. Vi møder hinanden med åbent sind og løftede pander. Vi giver plads til såvel hinandens uhæmmede videbegær og legesyge, som til hinandens behov for ro og fordybelse. Vi lever af og på et ubændigt ønske om at mødes og udfordre hinanden i et fordomsfrit og forventningsfuldt miljø. 

Højskolelivet er i sin essens samliv. Dagen begynder og slutter i fællesskabet.

Når hanen galer, dynerne er blevet sparket af og morgenbadet er vel overstået, bevæger vi os sammen ned til morgenmaden. Ved morgensamlingen synger vi et par sange, hører en god historie og får dagens praktiske detaljer på plads. Med mad i maverne og sang i kroppen fordyber vi os i dagens program.

De daglige måltider er en vigtig del af det fælles liv på højskolen. Maden er ikke kun brændstof. Den skal nydes. Kursisterne præsenteres for et alsidigt køkken, hvor den daglige menu står på vegetar, såvel som kødretter. 

 

I samme uge er der Yogakursus, Malekursus samt Filtekursus på højskolen. Morgensamlinger og aftenarrangementer er fælles for alle kurser. 

PROGRAM FOR UGE 31 |  30. juli - 5. august  2017


SØNDAG  |  Brenderup  | ca. 8 km
Ankomst ml. 16-18. Indkvartering og aftensmad. Velkomst samt præsentation af deltagere og kursuslærer. Mindre cykletur i og omkring Brenderup.


MANDAG  |  Bogense  - Gyldensteen  |  ca. 50 km
Ad små snørklede veje til Bogense – det smukke bytorv, kirken, den gamle havn og den nye marina - Stop ved Gyldensteen Inddæmning. Aftenarrangement.


TIRSDAG  |  Føns – Brænde Ådal  |  ca. 55 km
Sydpå til Lillebælt pause ved Føns Vang og stop ved Håre Bjerge - et smukt naturområde tæt på Brænde Å. Aftenarrangement.


ONSDAG  | 
Vi tager på en hyggelig udflugt med nærvær og samvær sammen med andre kursister og oplever  noget af fyns kultur og natur. Vi kører i bus denne dag, men hvis du har mod på mere, så kan du nå at vende cyklen før eller efter udflugten


TORSDAG  |  Frøbjerg Bavnehøj - Vissenbjerg | ca. 60 km
Kursets ”bjerg-etape” bringer os til Højfyn med kuperet landskab og smukke udsigter. Herregården Erholm, Fyns højeste punkt og dramatisk istidslandskab ved Vissenbjerg. Eftermiddagsstop med overraskelse. Aftenarrangement.


FREDAG  |  Røjle Klint - Strib  |  ca. 40 km 
Tur til det nordvestlige hjørne af Fyn – spændende kystformationer ved Røjle Klint – kig til Jylland fra Strib og det bakkede landskab omkring Båring. Afslutningsaften med god mad og plads til muntre indslag.


LØRDAG  |  Afsked og hjemrejse
Morgenmad, morgensamling og evaluering. Fælles afsked med øvrige deltagere. Afrejse ca. kl. 10.

SOMMERHØJSKOLE OG FÆLLESSKAB
Foredrag, morgensamlinger og aftenarrangementer binder dagene sammen på rigtig højskolemanér, hvor vi forventer at kursisterne byder ind med godt humør og interesse i at bringe det bedste frem i fællesskabet med hinanden


Kursusleder: Peter Mogensen


Bemærk! Detaljeret program med specifikation af aften-
arrangementer samt praktiske oplysninger tilsendes ca. 4 uger før kursustart. Vi tager forbehold for ændringer i programmet. Vi håber på godt vejr og medvind.

Det Praktiske

UGE PROGRAM

Pris:

3950 kr.  i dobbeltværelse.

4450 kr.  i enkeltværelse - udsolgt (opdateret 26. april 2017)

Tilmelding:

Klik på tilmeldingsknappen til højre

eller ring til os på  på tlf.: 6444 2414.
Vi bekræfter modtagelsen og sender bankoplysninger til indbetaling af depositum på kr. 500,- pr. kursist. Når depositum er indbetalt, er du optaget på kurset. Senest 6 uger før kursusstart indbetales restbeløbet.

Hvis du bliver forhindret:

Ved framelding op til 6 uger før kursusstart tilbagebetales depositum minus et administrationsgebyr på 300,-.
Ved framelding senere end 6 uger før kursusstart betales intet tilbage, 

hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring.

Se evt. Europæiske rejseforsikring

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54
5464 Brenderup
Telefon: 6444 2414
Fax: 6444 2337
mail: kontor@brenderuphojskole.dk

www.brenderuphojskole.com

Kursusleder: 

Peter Mogensen

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54, 5464 Brenderup

64 44 24 14

kontor@brenderuphojskole.dk