- ALT UDSOLGT -

FAMILIEUGEN

Leg, kreativitet og udfordring

Familieugen

For forældre, bedsteforældre og børn fra 6 år.

Der skal leges i vores store krohave og i vores kreative værksteder.

Vi skal på eksursioner til strand og skov, og sejle på Lillebælt på udkig efter marsvin. - Hvis vejret er til det!

Vi skal lave bål og bålaktiviteter, synge og fortælle for store og små. I værkstederne er vi kreative inde og ude med spændende aktiviteter. Vi skal bl.a. male, snitte, have hænderne i jorden og arbejde med genbrugsmaterialer. 

Dette er bare et udpluk af, hvad vi vil byde på af aktiviteter på Brenderup Højskoles familieuge.

Vi vægter højt, at familierne er sammen om aktiviteterne, og at vi efter dagens udfordringer finder ro og rum til hygge og afslapning.

28. juni - 4. juli 2020

BRENDERUP

Højskolelivet

Vi er beliggende på Nordvestfyn. Med plads til 60 elever bliver intimiteten og nærværet de naturlige ankerpunkter i vores dagligdag. Vi møder hinanden med åbent sind og løftede pander. Vi giver plads til såvel hinandens uhæmmede videbegær og legesyge, som til hinandens behov for ro og fordybelse. Vi lever af og på et ubændigt ønske om at mødes og udfordre hinanden i et fordomsfrit og forventningsfuldt miljø. 

Højskolelivet er i sin essens samliv. Dagen begynder og slutter i fællesskabet.

Når hanen galer, dynerne er blevet sparket af og morgenbadet er vel overstået, bevæger vi os sammen ned til morgenmaden. Ved morgensamlingen synger vi et par sange, hører en god historie og får dagens praktiske detaljer på plads. Med mad i maverne og sang i kroppen fordyber vi os i dagens program.

De daglige måltider er en vigtig del af det fælles liv på højskolen. Maden er ikke kun brændstof. Den skal nydes. Kursisterne præsenteres for et alsidigt køkken, hvor den daglige menu står på vegetar, såvel som kødretter. 

PROGRAM FOR UGEN

Søndag

Ankomst mellem kl. 17 og 17:30. Velkomst, sang og introduktion. Leg i haven.        

 

Mandag

Morgensamling. Foredrag eller leg/motion i haven. Værksted A. Orienteringsløb for børn. Samvær og cafespil for voksne. Gruppebillede.

Tirsdag

Morgensamling. Foredrag eller leg/motion i haven. Tur til stranden, hvor vi laver diverse aktiviteter i sandet og vandet. Fri leg. Folkedans.

Onsdag

Morgensamling. Info om torsdagens tur på Lillebælt. Værksted B. Diverse aktiviteter i haven eller omkring bålet.

Torsdag

Udflugt på Lillebælt. Vi går langs kysten i det smukke kuperede terræn ved Middelfart og sejler ud på Lillebælt for at se efter marsvin. Aftensang.

Fredag

Morgensamling. Foredrag eller leg/motion i haven. Værksted A. Forberedelser til aftenens fest. Fernisering og herefter festmiddag.

Lørdag

Morgenmad. Morgensamling og evaluering. Fælles afsked med hinanden. Afrejse kl. 9.

Kreative værksteder

To en halv dag står programmet på værksteder. I får mulighed for at vælge et værksted mandag/fredag og et andet værksted om onsdagen. 

Vi opfordrer til at børn og voksne er sammen om værkstederne. 

Værksteder mandag/fredag

Knivværksted

Genbrugsdesign 1

Kreativt værksted 1

Urtesæbe

Værksteder

onsdag

Skaberglæde i træ

Genbrugsdesign 2

Kreativt værksted 2

Liv i haven 

Udflugt til Hindsgavl og Lillebælt

Udflugt til Hindsgavl halvøen med skøn natur med store skove, strande ved Lillebælt og alle de mange dyr der går og græsser. Vi vil gå tur og lege, og spise vores medbragte madpakker. Vi sejler ud på Lillebælt for at se efter marsvin. 

Det Praktiske

 Tommy Dahl                      
   Kursusleder familieugen                                                                             
                                                                                                                                    

Pris:

3950 kr. for voksne

2000 kr.  for børn 

Sengelinned og håndklæde er inkluderet i prisen.

Børn overnatter på madrasser på gulvet

Tilmelding:

Klik på tilmeldingsknappen til højre eller ring til os.

Vi bekræfter modtagelsen og sender bankoplysninger til indbetaling af tilmeldingsgebyr på kr. 500,- pr. kursist. Når tilmeldingsgebyr er indbetalt, er du optaget på kurset. Senest 6 uger før kursusstart indbetales restbeløbet.

 

Hvis du bliver forhindret:

Ved framelding op til 6 uger før kursusstart tilbagebetales tilmeldingsgebyr minus et administrationsgebyr på 300,-.
Ved framelding senere end 6 uger før kursusstart betales intet tilbage, 
hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring. Se evt. Europæiske rejseforsikring.

Kursusleder Tommy Dahl

Tommy er til daglig underviser i musik på Brenderup Højskole. 

Tommy er far til tre børn i alderen 7-14 år og har også tidligere været lærer i folkeskolen. 

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54
5464 Brenderup
Telefon: 6444 2414
mail: kontor@brenderuphojskole.dk

www.brenderuphojskole.dk

UGE PROGRAM

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54, 5464 Brenderup

64 44 24 14

kontor@brenderuphojskole.dk