LA GOMERA

Sol, varme og vandring

La Gomera er en naturperle af sjælden skønhed, og den mindst turistbesøgte af Kanarieøerne.

Ud over det varme, milde klima, byder øen på bjerge, regnskov, søer, klipper og strande. Øen er kendt for at have været det sidste stop for Christoffer Columbus, før han stævnede ud på langfart til Amerika. Grundet øens afsidesliggende placering finder vi her en sjælden ro og mange historiske traditioner, der lever videre i bedste behold. Øen er særdeles bjergrig og frodig, og da transporten i gamle dage foregik til fods og med æsler råder øen over et sjældent set velbevaret stisystem, som gør at der er rigtig mange vandreruter. I 60´erne blevet øen invaderet af hippierne og selvom der forlængst er kommet almindelig turisme med hoteller og lejligheder, så hænger kulturen ved og der er fortsat hippier i Gran Rey. Og det gør hele atmosfæren på stedet meget hjertevarm. Alle har lov til at være her, alle taler sammen og der utrolig meget musik og kommen sammen hen under aften, hver aften.

Du er på højskolen fra onsdag til søndag. Her bruger vi tiden på at høre foredrag om De Kanariske øer og Gomera.Vi skal se billeder fra området, høre historier, musik og lave kanarisk mad med tilhørende vin. Dagene på højskolen byder på morgensamling med sang, foredrag, udflugter og aftenarrangementer. Vi får besøg af journalist Jørgen Laurvig

der vil fortælle om den politiske situation i Spanien.

Dine dage på Højskolen

ONSDAG

 

Du ankommer på højskolen om formiddagen. Efter indkvartering og velkomst spiser vi frokost. 

Eftermiddagen bruger vi på at orientere os og lære hinanden at kende. Om aftenen hygger vi os med sang og anekdoter.

TORSDAG

Vi starter dagen med morgensamling, hvorefter vi gennemgår vores rejse og La Gomeras historie og kultur.

Vi tager på udflugt om eftermiddagen til Middelfart og besøger CLAY.

Om aftenen holder Ole foredrag om Brenderups historie.

FREDAG

Efter morgensamlingen bevæger vi os ud på en vandretur i den smukke fynske natur. Om eftermiddagen går vi i køkkenet og tilbereder tapas med mojo. Om aftenen ser vi en spansk film.

LØRDAG

Vi bruger formiddagen på den danske højskolesangbog. Om eftermiddagen tager vi på udflugt til Odense. Vi får besøg af journalist Jørgen Laurvig om aftenen, der fortæller om Spaniens politiske situation.

Rejsen

SØNDAG

Vi står tidligt op og kører i bus til Billund.

9.00 flyver vi til Tenerife, hvor vi lander kl. 14.20. I vores lækre udlejningsbiler kører vi til havnen i Los Christianos. Vi parkerer bilerne og indtager et forfriskende måltid med et godt glas vin til. Herfra sejler vi en time og nærmer os langsomt vores eventyr ø, La Gomera, hvor vi ankommer til hovedstaden San Sebastian kl. 18.00. Så tager vi hul på den sidste del af rejsen, køreturen tværs over øen til Valle Gran Rey. Vi chekker ind på hotellet og spiser aftensmad på Restaurant.

MANDAG

Efter morgenmaden går vi til stranden kl. 9.30. Vi slapper af nogle timer med svømning, sol og evt. Gymnastik/ Yoga. Efter noget fritid og frokost mødes vi igen kl. 14 for at vandre en tur på ca. 2 - 3 timer, igennem Valle Gran Reys forskellige bydele. Kl.  18 - 19 mødes vi til en drink, på stranden sammen med de andre mennesker i byen. Vi spiser på vores restaurant ved 20.30 tiden og nyder musikken fra de dygtige lokale musikere.

TIRSDAG

Dem der har lyst mødes på stranden kl. 9. Her er der en times yoga/gymnastik program.

Kl. 10.30 kører vi i vores busser gennem regnskoven til Mirador de Abrante. Her besøger vi først et spændende besøgscenter med plancher, billeder og information om øen, hvorefter vi vandrer en halv times tid ud til udsigtscafeen Mirador Abrante. Vi nyder udsigten og får lidt at spise og drikke. På turen tilbage til bilerne deler vi os i 2 grupper. Den ene vandrer en halv time tilbage på den lette vej, den anden tager en mere krævende vandretur på en time.  Hjemme igen er der tid til en tur i vandet eller lidt hygge shopping. Aftensmad og hygge på vores restaurant.

ONSDAG

Vi skal en tur på havet og se hvaler og delfiner. På vores vidunderlige sejltur, hvor vi ser øen udefra, får vi serveret frokost og et glas vin. Vi kommer i land igen ved 14-tiden .

Vi mødes til sang og en drink kl. 19. og følges herefter til aftensmåltidet.

TORSDAG

Dem der har lyst mødes på stranden kl. 9. Her er der en times yoga/gymnastik program.

Kl. 10.30 kører vi en tur op i regnskoven, hvorefter der er frokost, lokal kultur og fremvisning af øens fløjtesprog på det pragtfulde økologiske sted Efigenia. . Det er torsdag aften, så der vil være live musik flere steder.

FREDAG

Dem der har lyst mødes på stranden kl. 9. Her er der en times yoga/gymnastik program.

. Ved 14 tiden kører vi op til øens højeste punkt og går en tur på nogle timer op til udsigtspunktet. Vi vender hjem til vores restaurant og spiser et dejligt måltid.

LØRDAG

I dag forlader vi Valle Gran Rey og kører til nordøen hvor vi går en tur i Agulo og spiser frokost. Herefter kører vi gennem Hermigua dalen tilbage til vores dal. Vi mødes til sang og drinks.  Vi spiser sammen og siger farvel til øen.

SØNDAG

Vi står tidlig op og kører tværs over øen.. Færgen til Tenerife sejler kl. 8.00. Vi kører til lufthavnen og afleverer bilerne.

Kl. 14.00 flyver vi til Billund hvor vi lander 20.30.

Det Praktiske

Pris: 12.900 kr.

inkluderer: Højskoleophold, transport, logi, undervisning, udflugter og halvpension på rejsen.

Prisen er pr. person i dobbeltværelse.

Enkeltværelsestillæg 1000 Kr.

Deltagerantal og tilmelding

Der kan højst være 16 deltagere og der skal mindst være 12 deltagere for at rejsen gennemføres.

Senest 4 uger før rejsen gives der besked om rejsens gennemførelse.

Ved tilmelding betales et depositum på 1000 kr. - som returneres hvis rejsen ikke gennemføres.

Når du har sendt din tilmelding, modtager du en mail med kontonummer, hvortil depositum overføres.

Du vil herefter modtage en mail med kvittering, og så vil du fortløbende blive orienteret om rejsens udvikling.

Restbeløbet opkræves 27. november 2018

Afbestillingsforsikring

Vær opmærksom på at du ved afbud senere end4 uger før rejsen er forpligtet til at betale den fulde pris, da alle rejseudgifter er betalt på dette tidspunkt, hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring.

Se evt. Europæiske rejseforsikring

Flybilletter, Boardingpas og Bagageregler

Kopi af flybilletter sendes pr. mail. Men for at gøre det let for dig mødes vi i lufthavnen, hvor jeg medbringer alle billetter og sørger for boardingpas.

 

Du må medbringe

1 stk. bagage på 20 kg.

1 stk håndbagage 56 x 45 x 25cm

1 stk håndbagage 45 x 36 x 20cm

se: norwegian

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54
5464 Brenderup
Telefon: 6444 2414
Fax: 6444 2337
mail: kontor@brenderuphojskole.dk

www.brenderuphojskole.dk

Rejseleder Torben Egeris

Telefon: 20837499

mail:egeris@me.com

Kursus og rejseledere

Tryk på billedet for at downloade brochuren!

Torben Egeris

 

Rejsearrangør og rejseleder

Startede rejsekurserne på Højskolen Snoghøj i 2004 og har siden arrangeret og gennemført rigtig mange rejser, især til Italien. Indehaver af Hojskolerejser.com.

Medbringer klaver og sanghæfter og sørger for det gode humør og at alting klapper.

Har været forstander for Højskolen Snoghøj fra 2003 til 2013.

Pianist og komponist gennem hele livet. 

Har arbejdet med psykologi, filosofi og selvudvikling, samt vandring, svømning og gymnastik siden 1993.

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54, 5464 Brenderup

64 44 24 14

kontor@brenderuphojskole.dk