Kajak

Havkajak, friluftsliv, ø-besøg og fællesskab

Havkajakkerne har for alvor slået sig fast i Danmark, og det er der alle mulige gode grunde til. Kajakken giver en masse dejlig motion, rekreation og naturoplevelser med marsvin og måske nys- gerrige sæler, vind, vejr og meget mere. Fra kajakken oplever du kyst- naturen og kystkulturen på tætteste hold med en intensitet du sjældent oplever på land.

 

Det er det og meget mere dette kursus handler om. Vi vil i ugens løb færdes ved de fynske kyster. Her finder vi fjorden, den åbne kyst og bæltets snævre farvand. I områderne på Nordvestfyn tæt på højskolen er der en unik natur og en spændende kulturhistorie. Det vil vi naturligvis opleve undervejs.

BRENDERUP

Højskolelivet

Vi er beliggende på Nordvestfyn. Med plads til 60 elever bliver intimiteten og nærværet de naturlige ankerpunkter i vores dagligdag. Vi møder hinanden med åbent sind og løftede pander. Vi giver plads til såvel hinandens uhæmmede videbegær og legesyge, som til hinandens behov for ro og fordybelse. Vi lever af og på et ubændigt ønske om at mødes og udfordre hinanden i et fordomsfrit og forventningsfuldt miljø. 

Højskolelivet er i sin essens samliv. Dagen begynder og slutter i fællesskabet.

Når hanen galer, dynerne er blevet sparket af og morgenbadet er vel overstået, bevæger vi os sammen ned til morgenmaden. Ved morgensamlingen synger vi et par sange, hører en god historie og får dagens praktiske detaljer på plads. Med mad i maverne og sang i kroppen fordyber vi os i dagens program.

De daglige måltider er en vigtig del af det fælles liv på højskolen. Maden er ikke kun brændstof. Den skal nydes. Kursisterne præsenteres for et alsidigt køkken, hvor den daglige menu står på vegetar, såvel som kødretter. 

ET KURSUS FOR BÅDE NYBEGYNDERE OG DE MERE ERFARNE ROERE

Dette kajak- og padlekursus er for dig der vil prøve kræfter med havkajakken og rosporten, men det er også der dig som har roet i en del år.

Er du fristet af kajakkens mulig- heder, men stiller også dig selv spørgsmål som:

  • Er det nu noget for mig?

  • Hvordan lærer jeg de rigtige teknikker?

  • Hvordan klare man den uden at kæntre?

  • Hvad med sikkerheden?

  • Hvilken kajak/udstyr skal jeg investere i?

 

Måske har du allerede roet i nogen tid men har lyst til at:

  • Få lært de basale sikkerhedsteknikker til bunds

  • Lære at ro skadesforebyggende

  • Vide mere om selvredning /makkerredning

  • Udveksle erfaringer med andre roere osv.

  • Prøve kræfter med en grønlændervending

 

Uanset dine kajakmæssige forudsætningerne vil denne højskoleuge med fokus på Kajakroning, naturoplevelser og kulturhistoriske spor i landskabet være en oplevelse for livet.

I løbet af ugen vil der ud over havkajaksejlads, være mulighed for at prøve andre former for padlerier. Dette omfatter b.la. Stand up Padling, sit.on-topkajakker, kano ol.

Ideen mede dette tilbud er dels at give mulighed for at prøve det, men også at man lærer roteknikker mere nuanceret, når man prøver dem af i forskellige fartøjstyper.

Undervisningen

4-5 km vandring

Undervisningen varetages af erfarne og kompetente frilufts- og naturvej ledere med et stort lokalkendskab.

 

På enhver tur har sikkerhed 1. prioritet og i undervisningen er der individuelle coaching.

Undervisningen tilrettelægges så man med ro i sindet kan færdes i havkajak sammen med en makker, i de danske farvande. Man er altså efter kurset mindst på niveau med de fleste roklubbers frigivelsesniveau.  Om man kan frigives efter kurset er dog op til den lokale klub og deres regler.

Undervisningen varetages primært at kajak og padleinstruktører fra Vends Motorik og Naturskole i samarbejde med højskolens faste personale.

Kurset tilrettelægges under søfartsstyrelsens gældende retningslinjer og regler. Det betyder at der udfærdiges sikkerhedsinstruks, der er passageransvarsforsikring, erhvervsansvarsforsikring og andre krav dækket. Det anbefales dog at deltagerne tjekker at deres egen fritids- og ulykkesforsikring dækker kajakroning. Se endvidere højskolens generelle betingelser.

Det Praktiske

Thomas  Runge - Instruktør.

Pris:

3950 kr. - pr. person i dobbeltværelse

4450 kr. - enkeltværelse

1000 kr - leje af alt udstyr.

Sengelinned og håndklæde er inkluderet i prisen. 

Tilmelding:

Klik på tilmeldingsknappen til højre eller ring til os.

Vi bekræfter modtagelsen og sender bankoplysninger til indbetaling af tilmeldingsgebyr på kr. 500,- pr. kursist. Når tilmeldingsgebyr er indbetalt, er du optaget på kurset. Senest 6 uger før kursusstart indbetales restbeløbet.

 

Hvis du bliver forhindret:

Ved framelding op til 6 uger før kursusstart tilbagebetales tilmeldingsgebyr minus et administrationsgebyr på 300,-.
Ved framelding senere end 6 uger før kursusstart betales intet tilbage, 
hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring. Se evt. Europæiske rejseforsikring.

Instruktør Thomas Runge

Thomas er kajakvejleder med ca. 30 års erfaring i at arbejde med mennesker, vand og rosport. Thomas har en uhøjtidelig og meget kompetent undervisningsstil.  

Vi har endnu ikke oplevet et menneske som ikke var tryg ved Thomas’ måde at gribe vandtilvænning og kæntringsøvelser an på.

Udover Thomas, vil du møde undervisere fra Vends Motorik- og naturskole. Alle er uddannede indenfor rosport og har et stort kendskab til de områder kursisterne vil møde på de forskellige ture. 

Alle Undervisere har de lovpligtige uddannelser, et stort kendskab til den lokale kultur og naturhistorien og  mange års erfaring med friluftsliv og mennesker.

Kursusleder: Ole Dedenroth

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54
5464 Brenderup
Telefon: 6444 2414
mail: kontor@brenderuphojskole.dk

www.brenderuphojskole.dk

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54, 5464 Brenderup

64 44 24 14

kontor@brenderuphojskole.dk