Inside Out - The peoples' art project

Her på Brenderup Højskole har vi haft gang i et spændende projekt, vi har vendt skolen på vrangen så det nu er alle vores ansigter der pryder vores facade.

Brenderup Højskole er en international højskole med elever fra hele verden, og sammen gør vi skolen til vores hjem. Essensen i højskoleliv er samliv på tværs af forskelligheder og kulturer, vores liv her er både bygget på de ting der adskiller os og de ting der forener os.

Når vi ser os selv gennem andres øjne, vokser vi som mennesker og får en bedre forståelse af hinanden og os selv.

Billederne er en del af det internationale kunstprojekt ”Inside Out – The people’s art project” som er startet af den franske gadekunstner JR.

 

Inside Out blev startet i 2011 og siden da har der været 1801 aktioner fordelt på 142 lande. Det er blandt andet brugt til at sætte fokus på Black Lives Matter bevægelsen og 10.000 amerikanere blev i 2013 fotograferet for at sætte ansigt på livshistorierne bag de 11 millioner illegale immigranter der lever i USA, disse portrætter blev blandt andet vist på plænen foran The Capitol i Washington DC

 

JR har inviteret alle der har et budskab de ønsker at dele med verden til at deltage i dette projekt, i håbet om at kunst kan ændre verden, eller måske bare ændrer vores syn på verden. Her på Brenderup højskole har eleverne valgt at sende budskabet ”Our roots extend all around the world”

 

 

Vi ønsker at vores projekt kan inspirere andre til at opsøge den fantastiske oplevelse det er at lære en anden kultur at kende, og derved mindske had, rasisme og intolerance. Vi har vendt vrangen ud på vores højskole for at vise at fællesskab og accept er mulig over alle grænser.

Værket kan ses fra stationsvej til og med d. 19. december.

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54, 5464 Brenderup

64 44 24 14

kontor@brenderuphojskole.dk