JANUAR

Benny Holst er unægtelig kendt gennem en mangeårig folkelig sangtradition. Helt tilbage i 70’erne var han et tidstypisk politisk opråb. Og senere er hans uimodståelige engagement mundet ud i en mangfoldighed indenfor dansk musik med karakter.

Forkærligheden for gamle danske sange, blues og amerikansk folkemusik har været tydelig gennem hans meget lange musikliv. Og samarbejdspartnerne har været utallige. Benny har altid været manden, der kunne sætte sit helt specielle præg på den musik, som skulle blive til stor glæde for danske musikelskere.

Trods mere end 50 år på tourné rundt i Danmark er Benny fortsat både skarp og spændende at høre på – såvel musikalsk som med de mange hyggelige historier, der følger med.

Med Martin Andersen og Jacob Rathje har han fundet det helt korrekte match, som giver hans sange en fylde og en spændstighed, som man slet ikke kan undvære. Den professionelle fiddler Martin Andersen bliver under enhver koncert eet med sit instrument og man opnår hurtigt oplevelsen af musikalsk nydelse.

Og guitaristen Jacob Rathje fylder formlen ud til det helt optimale, når også han går i stilling og fylder både blues, folk og country til musikoplevelsen. Kom og nyd hans flotte guitarsoloer, krydret med diverse slide improvisationer.

Nyd en fantastisk aften sammen med Benny Holst Trio! En varm oplevelse på en kold vinterdag!

Please reload

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54, 5464 Brenderup

64 44 24 14

kontor@brenderuphojskole.dk