NB! Aflyst - pga. voldsomme oversvømmelser!

Dine dage på Højskolen

ONSDAG

 

Du ankommer på højskolen om formiddagen. Efter indkvartering og velkomst spiser vi frokost. 

Eftermiddagen bruger vi på at orientere os og lære hinanden at kende. Om aftenen hygger vi os med sang og anekdoter.

TORSDAG

Vi starter dagen med morgensamling, hvorefter vi gennemgår vores rejse og Keralas historie og kultur.

Vi tager på udflugt om eftermiddagen til Middelfart og besøger CLAY.

Om aftenen holder Ole foredrag om Brenderups historie.

FREDAG

Efter morgensamlingen bevæger vi os ud på en vandretur i den smukke fynske natur. Om eftermiddagen går vi køkkenet og tilbereder små Indiske retter. Om aftenen ser vi en Indisk film.

LØRDAG

Vi bruger formiddagen på den danske højskolesangbog. Om eftermiddagen får vi besøg. Om aftenen er der koncert med Mikkel Nordsø og Ole Theil.

Rejsen

SØNDAG

Efter morgenmaden kører vi i bus til Kastrup hvorfra vi flyver via Bahrain til Cochin i Kerala.

MANDAG

Vi lander kl. 10 i Cochin og kører hen til vores dejlige hotel ved stranden i Cochin.

Vi får tid til at slappe af, sove, tage bad og måske solbade og tage en dukkert i havet.

Sidst på eftermiddagen samles vi og tager på vores første lille sightseeing i Cochin. Vi spiser et dejligt aftenmåltid og går til ro.

TIRSDAG

Vi tager en rolig morgen og formiddag, hvor vi blot nyder varmen og havet.

Eftermiddagen bruges på at se mange af de spændende steder som Cochin har at byde på: De Kinesiske fiskernet, Fort Cochin, Mattancherry, St. Francis Kirke, den hollandskekirkegård, den jødiske Synagogue, og det hollandske palads. Om aftenen vil  vi opleve en klassisk Indisk Kathakali danse forestilling.

ONSDAG

Vi forlader Cochin og kører ind i landet til det smukke område omkring Munnar. Vi finder vores hotel og tager på besøg i en te plantage. Munnar er en gammel "Hillstation" og ligger midt i de flotteste bjerge.

Efter en dejlig aftensmad går vi til ro i vores nye værelser.

TORSDAG

Munnar:

Vi bruger hele dagen i dette smukke område med vandringer i bjerge og en sejltur på søen. Vi kommer også til at opleve nogle smukke vandfald.

Vi overnatter på samme hotel.

FREDAG

Vi kører syd på til Thekkady og Periyar National Park. Vi skal ud i junglen og se vilde planter og dyr. Vi overnatter på et egnstypisk gæstehus.

LØRDAG

Vi kører igen mod kysten og besøger et lille landsbysamfund som har en højskole bygget efter Dansk model. Stedet hedder Mitraniketan og er ganske særligt. Vi får et foredrag og bliver vist rundt. Herefter begiver vi os ud til havet og indtager vores strandhotel ved stranden i Varkala.

SØNDAG

Vi tilbringer hele dagen ved stranden og i den lille by. Vi slapper af, bader og får mulighed for at prøve ayurvediske behandlinger som f. eks. den dejligste massage.

MANDAG

Vi fortsætter med at holde ferie i Varkala, men tager også en tur ind til storbyen Trivandrum, hvor vi bl.a. skal se en af de flotteste templer i Kerala. 

TIRSDAG

Så er tiden kommet til at vi skal opleve en af de berømte sejlture på Backwaters. Vi kører til Alleppey og gå ombord på  en af de flotte husbåde som sejler på backwaters .Vi sejler med skibet resten af dagen. Vi får mad og overnatter ombord.

ONSDAG

Tidlig morgen forlader vi husbåden og kører til lufthavnen i Cochin, hvorfra vi flyver retur til København. Her lander vi om aftenen kl. 20.40.

Det Praktiske

Pris: 18.900 kr.

inkluderer: Højskoleophold, transport, logi, undervisning, udflugter og halvpension på rejsen.

Prisen er pr. person i dobbeltværelse.

Enkeltværelsestillæg 1000 Kr.

Deltagerantal og tilmelding

Der kan højst være 18 deltagere og der skal mindst være 12 deltagere for at rejsen gennemføres.

Senest 7 uger før rejsen gives der besked om rejsens gennemførelse.

Ved tilmelding betales et depositum på 1900 kr.  - som returneres hvis rejsen ikke gennemføres.

Når du har sendt din tilmelding modtager du en mail med kontonummer, hvortil depositum overføres.

Du vil herefter modtage en mail med kvitering, og så vil du fortløbende blive orienteret om rejsens udvikling.

Restbeløbet opkræves 15. september 2018

Afbestillingsforsikring

Vær opmærksom på at du ved afbud senere end 3 uger før rejsen er forpligtet til at betale den fulde pris, da alle rejseudgifter er betalt på dette tidspunkt, hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring.

Se evt. Europæiske rejseforsikring

Flybilletter, Boardingpas og Bagageregler

Kopi af flybilletter sendes pr. mail. Men for at gøre det let for dig mødes vi i lufthavnen, hvor jeg medbringer alle billetter og sørger for boardingpas.

Vi flyver med Qatar Airways.

Du må medbringe

1 stk. bagage på 20 kg.

1 stk håndbagage 56 x 45 x 25cm

1 stk håndbagage 45 x 36 x 20cm

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54
5464 Brenderup
Telefon: 6444 2414
Fax: 6444 2337
mail: kontor@brenderuphojskole.dk

www.brenderuphojskole.dk

Rejseleder Torben Egeris

Kursusleder: Torben Egeris

HOJSKOLEREJSER.COM

Telefon: 20837499

mail:egeris@me.com

Kursus og Rejseleder

Torben Egeris

 

Rejsearrangør og rejseleder

Startede rejsekurserne på Højskolen Snoghøj i 2004 og har siden arrangeret og gennemført rigtig mange rejser, især til Italien.

Indehaver af Hojskolerejser.com..

Har været forstander for Højskolen Snoghøj fra 2003 til 2013.

Pianist og komponist gennem hele livet. 

Har arbejdet med psykologi, filosofi og selvudvikling, samt vandring, svømning og gymnastik siden 1993.

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54, 5464 Brenderup

64 44 24 14

kontor@brenderuphojskole.dk