MALEKURSUS

Idé og inspiration

Malekursus - idé og inspiration

26. juli - 1. august 2020

Har du malergrej, der ligger og slumrer i en kasse, så grib det hele,

- tag chancen og få vendt kreativiteten.

 

Jeg ledsager gruppen, hvor hver elev vil få mulighed for at få  indblik i maleriets og stregens muligheder, igennem faglig kompetence, leg, nye vinkler og øvelser- som selvfølgelig altid kan bruges, når du går i stå på hjemmebane.

 

Et kursus der inviterer dig til at sætte streg og farver på dine tanker,

din historie, eller “bare” til at få fantasien i frit spil.

 

Det er intet krav at du har stor erfaring.

- Om du er til klassisk maleri eller det fabulerende, har ingen betydning

 

Den bedste forudsætning er motivation og nysgerrighed og der fokuseres på kreative processer og hver elevs  søgen efter det personlige udtryk.

Der vil blive præsenteret nye værktøjer og nye tilgange til maleriet ved at vende verden lidt på hovedet, at turde se det hele fra en ny vinkel, åbnes nye muligheder.

 - Dit vigtigste værktøj er dig selv.

BRENDERUP

Udsolgt

Højskolelivet

Vi er beliggende på Nordvestfyn. Med plads til 60 elever bliver intimiteten og nærværet de naturlige ankerpunkter i vores dagligdag. Vi møder hinanden med åbent sind og løftede pander. Vi giver plads til såvel hinandens uhæmmede videbegær og legesyge, som til hinandens behov for ro og fordybelse. Vi lever af og på et ubændigt ønske om at mødes og udfordre hinanden i et fordomsfrit og forventningsfuldt miljø. 

Højskolelivet er i sin essens samliv. Dagen begynder og slutter i fællesskabet.

Når hanen galer, dynerne er blevet sparket af og morgenbadet er vel overstået, bevæger vi os sammen ned til morgenmaden. Ved morgensamlingen synger vi et par sange, hører en god historie og får dagens praktiske detaljer på plads. Med mad i maverne og sang i kroppen fordyber vi os i dagens program.

De daglige måltider er en vigtig del af det fælles liv på højskolen. Maden er ikke kun brændstof. Den skal nydes. Kursisterne præsenteres for et alsidigt køkken, hvor den daglige menu står på vegetar, såvel som kødretter. 

I samme uge er der Bæredygtigt byggeri, Malekursus samt Filtekursus på højskolen. Morgensamlinger og aftenarrangementer er fælles for alle kurser. 

UGENS PROGRAM

Kurset vil guide dig på vej i ”det frie maleri”, - jeg vejleder dig derfra hvor du befinder dig, med de evner du har.

 

Hver værkstedsdag starter med en lille kunstnerisk øvelse - så er vi igang!

 

Der kan arbejdes med farver som akryl, gouache, akvarel, tusch ,- gerne en blanding af disse.

Collage og  grafisk tryk, er også en mulighed som supplement  i maleriet.

 

Der vil også blive mulighed for at arbejde med opstilling/ Nature Morte, Model/ Croquis.

Mit ønske er at inspirerer og motiverer deltagerne, vi skal på tur og se udstilling, natur og håndværk - der vil også blive tid til at arbejde selv med det du er optaget af.

Det Praktiske

Pris:

3950 kr.  i dobbeltværelse.

4450 kr.  i enkeltværelse

Prisen er inkl. sengelinned og håndklæder

Tilmelding:

Klik på tilmeldingsknappen til højre eller ring til os.

Vi bekræfter modtagelsen og sender bankoplysninger til indbetaling af tilmeldingsgebyr på kr. 500,- pr. kursist. Når tilmeldingsgebyr er indbetalt, er du optaget på kurset. Senest 6 uger før kursusstart indbetales restbeløbet.

 

Hvis du bliver forhindret:

Ved framelding op til 6 uger før kursusstart tilbagebetales tilmeldingsgebyr minus et administrationsgebyr på 300,-.
Ved framelding senere end 6 uger før kursusstart betales intet tilbage, 
hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring. Se evt. Europæiske rejseforsikring.

Udsolgt

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54
5464 Brenderup
Telefon: 6444 2414
Fax: 6444 2337
mail: kontor@brenderuphojskole.dk

www.brenderuphojskole.dk

Kursusleder: Lene Weigelt

Instruktør: Susanne Ahrenkiel

Susanne Ahrenkiel

Medbring

Store og små lærreder, maling, pensler, pastelfarver, farvekridt og det du normalt bruger til at male med.

Materialer kan også købes til butikspriser på kurset.

 

Der må forventes en udgift på et par hundrede kroner til fællesudgifter og et opstartslærred.

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54, 5464 Brenderup

64 44 24 14

kontor@brenderuphojskole.dk