SIND SOMMERHØJSKOLE
Højskoleliv og samvær

Grundet retningslinjerne for danske folkehøjskoler under coronakrisen, kan kurset desværre ikke gennemføres.

Sind Sommerhøjskole

21. - 27. juni 2020

Sommerhøjskolen arrangeres i samarbejde med Landsforeningen SIND og er en del af Arbejdsmarkedets Feriefonds Feriepro-gram.

SIND’s formål er at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. SIND arbejder for trivsel, forebyggelse og helbredelse. Kurset er åbent for alle interesserede.

Ugen rummer mange forskellige tilbud med interessante foredrag, aktiviteter, værksteder og ture. Derudover vil der være morgensamlinger, bålhygge under bøgen, motion samt andre sociale aktiviteter.

Alle emner vil tage afsæt i livsglædeskabende aktiviteter. Vi slutter ugen af med lækker mad, underholdning, musik og dans.

BRENDERUP

Højskolelivet

Vi er beliggende på Nordvestfyn. Med plads til 60 elever bliver intimiteten og nærværet de naturlige ankerpunkter i vores dagligdag. Vi møder hinanden med åbent sind og løftede pander. Vi giver plads til såvel hinandens uhæmmede videbegær og legesyge, som til hinandens behov for ro og fordybelse. Vi lever af og på et ubændigt ønske om at mødes og udfordre hinanden i et fordomsfrit og forventningsfuldt miljø. 

Højskolelivet er i sin essens samliv. Dagen begynder og slutter i fællesskabet.

Når hanen galer, dynerne er blevet sparket af og morgenbadet er vel overstået, bevæger vi os sammen ned til morgenmaden. Ved morgensamlingen synger vi et par sange, hører en god historie og får dagens praktiske detaljer på plads. Med mad i maverne og sang i kroppen fordyber vi os i dagens program.

De daglige måltider er en vigtig del af det fælles liv på højskolen. Maden er ikke kun brændstof. Den skal nydes. Kursisterne præsenteres for et alsidigt køkken, hvor den daglige menu står på varierende retter. 

UGEPROGRAM - læs mere om ugens program her

FOREDRAG

Annette Krogul Bertelsen ” Mit liv som adopteret”

Peter Mogensen ”Eventyret på den anden side af jorden”

Rico Jacobsen har kæmpet med misbrug, angst og depression i mange år. I dag har han det godt, og han arbejder som peermedarbejder på en voksenpsykiatrisk afdeling – og så driver han sin egen konsulentvirksomhed ved siden af.

VÆRKSTEDER

Filtning - Joan Sørensen

Vi vil arbejde med uld, sæbe og vand og skabe de fineste skåle, mindre tasker og andet.

Som noget nyt vil det være muligt at arbejde med råuld, f. eks lave sidehynder.

En anden mulighed er at nålefilte, hvor man evt. kan arbejde med nålefilten som dekoration på den filtede taske.

Vores værksted er både for begyndere og øvede og vi arbejder ud fra den enkeltes niveau

 

Friluftsliv - Peter Mogensen

Gåtur til den nærliggende skov – opdag nyt i skovbunden – hør fuglene – andre aktiviteter i skoven.

Cykletur til stranden – mærk vandet om anklerne – fang en krabbe – find sten med hul.Tænd bål med én tændstik – snitteværksted – bag snobrød – hør en god historie.

Maleri - Marianne Elallafi Leth

Mal en fisk. Tegn en fisk og mal den så flot du kan. Dæk op med bestik og tallerken og så er der serveret

Det og andre tegne/male oplæg bliver til flotte billeder. 

Stomp - Elene Nielsen

Stomp er en musikform, hvor man bruger hverdagsting som spande, koste og plastikposer som instrumenter. Vi vil indøve forskellige rytme-sekvenser, på trommer lavet af murerbaljer, lave rytmelege og improvisere.

Redskaber til det gode liv - Erik Lange

Alle ønsker et godt liv. Det kan handle om livsglæde, sundhed, relationer, flere ressourcer eller flere muligheder. Vi vil på kurset arbejde med forskellige metoder til at opnå mere af det vi ønsker.

KONCERT

Det Praktiske

KIM SAGILD
“En musikers liv gennem 7 årtier - En fortælling i musik og billeder”.
Fra barndommens kunstnerhjem i Kbh og USA i 50’erne til meget aktiv musiker-freelance-pensionist tilværelse i Aarhus idag.
Om “mødet” i barndommen med Stravinsky, Chaplin,  Mahalia Jackson og Det Kongelige Teater! Om kærligheden til amerikansk og brasiliansk musik og om den lange karriere i dansk musikliv!
Anekdoter, om op og nedture, hits og flops, om (livs)glæden ved mødet med artisterne, musikerne, kunstnerne og forretningsmændene i pladebranchen!
Om overgangen fra “ung og talentfuld” til “gammel og outdated”!
Musikken kan alt, siger nogen!

Læs om Kim og Caminoen her

UGE PROGRAM

PRISER

3500 kr.  i dobbeltværelse

4000 kr.  i enkeltværelse

Medlemmer af SIND*:

1800 kr.  i dobbeltværelse

2300 kr.  i enkeltværelse

*Sommerhøjskole i samarbejde med SIND til medlemspris er omfattet af Arbejdsmarkedets Feriefonds Ferieprogram. 

Tilmelding:

Klik på tilmeldingsknappen til højre eller ring til os.

Vi bekræfter modtagelsen og sender bankoplysninger til indbetaling af tilmeldingsgebyr på kr. 500,- pr. kursist. Når tilmeldingsgebyr er indbetalt, er du optaget på kurset. Senest 6 uger før kursusstart indbetales restbeløbet.

 

Hvis du bliver forhindret:

Ved framelding op til 6 uger før kursusstart tilbagebetales tilmeldingsgebyr minus et administrationsgebyr på 300,-.
Ved framelding senere end 6 uger før kursusstart betales intet tilbage, 
hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring. Se evt. Europæiske rejseforsikring.

 Joan Sørensen                        
   KURSUSLEDER og underviser i filtning                                                        
   SE VIDEO                                                                                                                                      

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54
5464 Brenderup
Telefon: 6444 2414
mail: kontor@brenderuphojskole.dk

www.brenderuphojskole.dk

KURSUSLEDERE: 

Joan Sørensen, Brenderup Højskole og 

Erik Lange, SIND 

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54, 5464 Brenderup

64 44 24 14

kontor@brenderuphojskole.dk