P1290920.JPG.jpg

Masser af offgrid og tinyhouse

i samarbejde med Grobund Brenderup

12-16. maj, 28-30. maj, 20-22. august,

10-12. september og 8-14. oktober.

Drop gældsfælden, og hop ud af hamsterhjulet. Vi har lavet vores hidtil mest omfattende udbud af inspiration og viden om at bygge et tinyhouse fra ende til anden, og bliv selvforsynende med el, varme og vand.

 

Vi kan se, at I er rigtig mange derude, som gerne vil have hands-on erfaring med at bygge og forstå tinyhouse- og offgridlivsstilen. I vil simpelthen vide alt. Derfor har vi valgt at levere det hele, så man kan få indsigt i oh prøve kræfter med næsten alt. Til det har vi hyret de fremmeste eksperter, vi kunne komme i tanker om.

 

Dette overdådige tilbud er opdelt i flere dele. Vi starter med at snakke om de overvejelser, man skal gøre sig inden man bygger hus, og så går vi i gang med at bygge en ramme til et 30 kvm halmhus med ler som indervægge og træbeklædning udvendigt. Derefter bygger vi en raketovn, som varmer huset og det vand, vi skal bruge. Der kommer også solpaneler og husstandsvindmølle til at forsyne huset med el. Vi skal også lære at forstå, hvordan vi kan rense det regnvand, vi høster, og bruge det som drikkevand. Til slut fokuserer vi på indretning.

Del 1 (12. - 16. maj 2021) TANKER, REGLER og RAMMER

Jettie Nielsen, som er forfatter til bogen Friland ABC og iværksætter af Grobund Brenderup, vil forklare alt om regler for tinyhouse og offgrid. Jonas Hagen Høj og Martin Burlund vil fortælle om dimensionerne og om hvilke overvejelser, man skal gøre sig i designfasen. Steen Møller kommer også forbi og fortæller om, hvordan og hvorfor, man skal blive gældsfri. Så går vi i gang med at bygge rammen, og vi holder rejsegilde søndag eftermiddag inden afgang.

Del 2 (28. - 30. maj 2021) ISOLERING og BEKLÆDNING

Brenderup Højskoles byggelærer Martin Burlund er Danmarks eneste certificerede halmhusbygger gennem det EU-støttede STEP-program. Han vil fortælle om de halmhuse, han har bygget, og om hvordan han er blevet udgiftsfri og i dag lever af sin hobby. Michael Kallesen har masser af erfaring, når det kommer til halm og tinyhouses, og han kommer og bygger videre sammen med os.

Del 3 (20. - 22. august) LER

Lerpudser Alexander Tjellum vil fortælle os alt, han ved om ler. Ler er et helt fantastisk materiale, som er gratis i rå mængder i jorden under os, og det er underligt få, som indtil nu har forstået, hvor god en ven ler er for vores huse og vores velvære. Men vi bliver flere og flere, der får øjnene op. Vi vil få beskidte hænder og fødder, og vi vil dække hele paletten fra grundpuds til maling. På dette tidspunkt i byggeriet vil vi også lægge varmerørene ind i væggen.

Del 4 (10. - 12. september 2021) VARME og VVS

Endnu en perle i det økologiske byggeri, som passer perfekt til tinyhouse, er raketovnen. Vi har fået en af landets bedste ovnsættere til at komme med hans bud på en varmekilde til vores lille hus. Vi kommer også til at snakke om, hvordan vi udnytter solens varme og vi vil prøve at kombinere solvarme og raketovn i en akkumulatortank med varmt vand til vægvarme og brugsvand.

1900,-

Del 5 (8. - 14. oktober 2021) EL, VAND og INDRETNING

I efterårsferien er der kursus. Vi sætter vi fokus på offgrid-løsninger og indretning.

Jonas Hagen Høj kommer tilbage med hans elkursus, hvor vi vil lære at forstå, hvordan vi skalerer et vedvarende elforsyningsanlæg skaleret til vores forbrug. Eller omvendt, lærer at forstå, hvordan vi skalerer vores forbrug til en given elforsyning.

Vand- og spildevandsforsyningsekspert Rene Killian bruger en dag sammen med os, hvor han vil vise os, hvordan vi kan høste vand, opbevare det og ikke mindst, hvordan vi skaffer os af med vandet på en skånsom måde.

Hele programmet for efterårsferien er ikke færdigt endnu, men det er helt sikkert, at der kommer flere foredrag på programmet. Når vi ikke er i selskab med vores eksperter, vil vi færdiggøre de sidste ting på huset og tale om indretning.

3900,-

På et tidspunkt i forløbet vil Peter og Marie Gravesen Cox, som er kendt fra DR-programmet ‘Vores første hus’ besøge kurset. De har selv bygget og designet deres tinyhouse og vil fortælle om deres rejse og desuden dele alle deres tips og tricks til et funktionelt hjem.

 

Der tages forbehold for slåfejl, rettelser, ændringer og aflysninger ved for få tilmeldinger eller pga. corona-restriktioner.

BRENDERUP

Der er tale om 4 byggemøder og et kursus, som ligger godt i forlængelse af hinanden, hvis man gerne vil lære det meste om tinyhouse- og offgrid-byggeri. Du kan vælge at deltage en, flere eller alle sammen. Hvis man vælger hele pakken er der en rabat på i alt 2100,-

Det Praktiske

Priser:

 

TANKER, REGLER & RAMMER

3500 kr. på dobbeltværelse

4000 kr. på enkeltværelse

ISOLERING & BEKLÆDNING

1900 kr. på dobbeltværelse

2200 kr. på enkeltværelse

LER

1900 kr. på dobbeltværelse

2200 kr. på enkeltværelse

VARME

1900 kr. på dobbeltværelse

2200 kr. på enkeltværelse

EL, VAND & INDRETNING

3900 kr. på dobbeltværelse

4400 kr. på enkeltværelse

Rabat - Pris ved tilmelding til alle : 

11000 kr. på dobbeltværelse

12500 kr. på enkeltværelse

Prisen er en total pris, som inkluderer overnatning og forplejning.

Vi bekræfter modtagelsen og sender bankoplysninger til indbetaling af beløbet. Når tilmeldingsgebyret er indbetalt, er du optaget.

Hvis du bliver forhindret:

Ved framelding op til 6 uger før tilbagebetales depositum minus et administrationsgebyr på 300,-.
Ved framelding senere end 6 uger før betales intet tilbage, 

hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring.

Se evt. Europæiske rejseforsikring.

Arrangør: Martin Burlund

BRENDERUP HØJSKOLE

 

Stationsvej 54
5464 Brenderup
Telefon: 6444 2414
Fax: 6444 2337
mail: kontor@brenderuphojskole.dk

www.brenderuphojskole.dk

BRENDERUP HØJSKOLE

Stationsvej 54, 5464 Brenderup

64 44 24 14

kontor@brenderuphojskole.dk